Animals

Mandag den 24/10/2022 19:30

ANIMALS er en postmodernistisk rejse igennem George Orwells verden, et sted mellem ’Kammerat Napoleon’ og ’1984’.

I over et halvt århundrede har grisene haft absolut magt i dyrenes samfund og opbygget et falsk demokratisk system, hvor andre dyr har mulighed for at blive tildelt små belønninger og særlige positioner, kan fremsætte idéer og være minimalt repræsenteret i parlamentet.

De øvrige dyr føler sig udnyttet, især fårene, som langsomt opbygger en politisk bevægelse, der bringer grisenes magt i fare. Modsvaret er en resolut smædekampagne og nye love mod får, militærkup, jagt på og endelig tilintetgørelse af oprørerne udført af statens hundepatruljer.

Et ungt får og en ung hund, der er vokset op som venner gennemlever nu denne revolution og kæmper, hver på sin måde. Undervejs opdager de, at deres venskab har udviklet sig til noget dybere. Til noget, alle de andre betragter som… unaturligt.

Uegnet for børn under 13 år. ANIMALS er skabt i samarbejde med Teater Tix.
Medvirkende: Annevig Schelde Ebbe, Mette Alvang, Vika Dahlberg og Elise Müller
Dramatiker, instruktør, scenograf, videodesigner: Giacomo Ravicchio
Komponist og lyddesign: Jérôme Baur
Oversættelse: Henriette Zichau Hertz
Masker: Katrine Karlsen
Parykhjelme: Karin Ørum
Kostumer: Sandra Møller Svendsen
Scenografi konstruktør og teknik: Steen Molls Rasmussen
Lys, lyd, video kodning og afvikling: Robert Nhi Felsby