• Pris
    289 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater
  • Spilleperiode
    lørdag den 17/05/2025 19:00
  • Kategori
    Koncerter
  • Arrangør
    Jonas Jonassen

Byens Håb

Lørdag den 17/05/2025 19:00

Er du nysgerrig på, hvilke stjernefrø der blomstrer i Horsens og omegn?
I 2025 byder Horsens Ny Teater velkommen til den første udgave af “Byens Håb”!

“Byens Håb” bliver en aften med mulighed for at opleve fire originale bands/artister, med rødderne solidt plantet i den horsensianske muld. Der er planlagt et fænomenalt program, med musikere fra byens øverste hylde – der alle er klar til at komme ud over scenekanten og gøre den første udgave af “Byens Håb” til en mindeværdig aften, man sent vil glemme.

Kom med til en aften, hvor vi sammen hylder og støtter de lokale originale musikere!

Aftenens line-up:

  • Jonas Peder Band
    Underfundige tekster og melodiske kompositioner mødes i Jonas Peders dansksprogede rock. Inspireret af nogle af Danmarks største lyrikere leverer Jonas og hans band et håndspillet mix af analoge og moderne lyde, der trækker publikum ind i fortællingerne.
  • Natmandsfolket
    Et kollektivistisk liveorkester fra Århus, der med op til ni musikere på scenen skaber samskabende og anarkistiske musikoplevelser. Bandet blander samfundskritiske tekster og poetiske hyldester til livet med en lyd inspireret af Eik Skaløe og CV Jørgensen.
  • Moonlight Badgers
    Et nyt rockband, der kombinerer nu-rock med et oldschool vibe. Deres tunge bas og forvrængede guitarer tager publikum med på en rejse gennem solide rockballader og energifyldte numre, der får djævlehornene frem.
  • Mickey Lund
    Mickey Lund debuterer med sit album i 2025 og bringer sine ærlige, indlevende rocktekster på scenen. Med inspiration fra Michael Falch og Bryan Adams skaber Mickey og hans band en oplevelse fyldt med energi og nærvær.

Gør dig klar til en uforglemmelig aften fyldt med musik og historier – vi glæder os til at se dig!