• Pris
    310 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Torsdag den 07/10/2021 19:00
  • Kategori
    Comedy / Stand-up
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Carsten Bang

Torsdag den 07/10/2021 19:00

Carsten Bang har aldrig haft en plan, et mål eller noget andet at stræbe efter. Alligevel står han her med en glorværdig karriere, klar med onemanshow nr. 6.

Musikgenren punk blev i midten af 70’erne for mange en livsstil, og nøgleordene var rå attitude, foragt for pænhed og det etablerede borgerskab. Lighederne mellem en klassisk punker og Carsten Bang er forsvindende små. Der var måske nok nogle vilde episoder, da Carsten var ung i Kjellerup, men han var aldrig rigtigt tæt på at blive punker. I stedet snublede han over en pæn uddannelse som civiløkonom.

Graver man lidt dybere, viser der sig at være nogle ligheder mellem Bang og punk. Bang har været en del af den danske comedyscene helt fra dens spæde start, nærmere bestemt siden 1991. Han har blandt andet fem vellykkede onemanshows, en karriere som radiovært og en lang række tv-programmer i rygsækken. Bang kan med rette kalde sig en af sværvægterne i dansk stand-up, trods han aldrig rigtigt har haft et mål eller noget bestemt, han ville opnå. Med andre ord: Én ”hey ho, let’s go!”-mentalitet. Første lighed mellem Bang og punk!

Men Carsten Bang er ikke – som punk – hverken rå, støjende eller enkel. Til gengæld understreger han, at den enkle glæde og rå energi, der kan opstå i stand-up, på mange måder er ret punk. Lighed nummer to!

Ingen skulle fortælle punkerne, hvad der var rigtigt og forkert. Det skulle de nok selv finde ud af. Lighed nummer tre! Carsten Bang repræsenterer i dag intelligent og underfundig stand-up fra højeste hylde, med masser af selvironi og skarpe punchlines.

Glæd dig til PUNK!, hvor Carsten Bang skærer helt ind til benet, skruer ned for reglerne, op for de enkle skarpe jokes – og ligesom punkerne, giver finger til regler og strukturer – med et show, hvor det eneste Bang leder efter er sit drug; den rå, rene latter fra publikum.