• Priser
    230 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Søndag den 26/09/2021 15:00
  • Kategori
    Koncerter
  • Arrangør
    Jazzhors

Charlie Christian Tribute

Søndag den 26/09/2021 15:00

Charles Henry Christian forstærkede for mange, mange år siden sin Gibson, ES 150 op, og den fik tilnavnet ”Charlie Christian”. Elguitaren kom dermed op på lige fod med blæsere og sangere.

El-guitaren er i dag et af de mest populære instrumenter i den rytmiske musik, og guitarister er altid flittige til at nørde med udstyr med hinanden. Charles Christian nørdede bare mest med sig selv! Han blev desværre kun 25 år og døde allerede i 1942. Heldigvis nåede han at indspille en lang række uforglemmelige melodier, bl.a. med den tids helt store stjerne Benny Goodmann – også kaldet ”King of Swing”. Charlie Christian var sammen med bl.a. Charlie Parker og Dizzy Gillespie med til at skabe den nye stil, der senere fik navnet ”Bebop”.

Christians musik og stil på guitaren er siden gennemlyttet og transskriberet af et utal af jazzmusikere – ikke mindst guitarister, der har ladet sig inspirere i stor stil.

Nicolas Kock har til denne koncert allieret sig med en række topmusikere. Til at fortolke Charlie Christian er guitaristen Bo Møller, der er en af landets allerbedste guitarister. Brian Svendsen tager sig af klarinetten, der har en meget vigtig rolle i Christians musik. På klaver og vibrafon kan du glæde sig til et genhør med Ben Webster og prismodtageren fra 2018, Henrik Gunde. Nicolas Kock vil guide publikum igennem koncerten med små anekdoter om musikken og ikke mindst om Charlie Christian.

Bemærk Horsens Ny Teater er ikke arrangør af dette arrangement. Du kan dog købe billetter gennem Horsens Ny Teaters hjemmeside, og har du spørgsmål omkring billetsalg, kan du også kontakte os. Generelle spørgsmål omkring arrangementet kan du rette til den ansvarlige arrangør, der er JazzHors.