• Pris
    150 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    10/03/2020 18:00
  • Kategori
    Show
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater & CityHorsens

City Catwalk

10/03/2020 18:00

Bliv klar til forårets fester
En helt almindelig tirsdag i marts åbner teatret kl. 17.00 dørene op til en hyggelig aften, hvor fokus er på mode og anden inspiration til forårets mange fester.

Mellem kl. 17 og 18 kan gæsterne frit gå rundt og blive inspireret ved diverse stande i teatret. Der vil blandt andet være mulighed for at se på forskellige accessories, men man kan f.eks. også smage på vin og andet godt. I samme tidsrum kan publikum nyde små lækre tapasretter.

Modeshowet starter kl. 18.00, og her vil der være fokus på festligt tøj og modetendenser generelt til både børn, unge og voksne. Den charmerende Zididada frontmand Jimmy Colding vil som aftenens konferencier guide publikum igennem showet.

Goodie bags, gevinster og musikalsk gæsteoptræden
Alle publikummer får en goodie bag med lækre små gaver, rabatkuponer og andre fordele fra de deltagende butikker. Derudover bliver der i aftenens løb trukket lod om flere fede gevinster blandt publikum. Samlet set har arrangørerne sørget for præmier og goodie bags til en værdi på mere end 100.000 kr.

Som en ekstra godbid vil, Chief 1, som mange måske husker fra 90’ernes banebrydende rap gruppe Rockers By Choice, stå for et lille musikalsk indslag i løbet af aftenen.

Modeshowet slutter omkring kl. 20, og herefter har publikum mulighed for at gå direkte ned i byen og handle hos de deltagende butikker, der i dagens anledning holder åbent til kl. 22.00.

Arrangementet er skabt i samarbejde med City Horsens og 15 lokale butikker. Bemærk at der kun er et meget begrænset antal billetter i salg.