• Pris
    160 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater - Kvium salen
  • Spilleperiode
    Tirsdag den 26/09/2023 19:00
  • Kategori
    Comedy & Stand-up
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Comedy Tour

Tirsdag den 26/09/2023 19:00

En sjov aften med Anders Fjelsted, Kasper Porsdal og Pelle Lundberg

Anders, Pelle og Kasper er gode venner. De snakker fodbold sammen, de spiller padel sammen og de laver stand-up sammen. Den sidste del er klart den sjoveste for andre at se og høre på. Derfor er det jo heldigt, at det er lige præcis stand-up comedy de laver, når de kommer forbi og skaber en sjov aften.

Anders Fjelsted kender du måske fra radioprogrammet Comedy-kontoret på Radio4 eller gennem de utallige shows og tv-programmer han har deltaget i, gennem de seneste godt 25 år. Kasper Porsdal er morgenvært på Radio 100 og har for nyligt haft succes med solo-showet Små Ting Jeg Vil Sige.

Pelle Lundberg er et velkendt navn på comedy-scenerne, ligesom han er en respekteret, podcaster der bl.a. står bag Flyverskjul og Dahlgaards Tivoli Podcast, for blot at nævne et par stykker. Desuden er han flittig på TikTok, hvor han har samlet over 60.000 følgere der morer sig over hans sjove klip og videoer. I 2018 slog Pelle Lundberg sit navn fast, da han modtog Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. Siden har han optrådt uafbrudt. Blandt andet som opvarmer på begge Mark Le Fevres to danmarkstours, på sit eget show “Jeg holder af hverdagen” og senest har han slået sig fast på TikTok, hvor hans sjove videoer er set mere end 40 millioner gange. Han er en hyggelig og jovial komiker, der med udgangspunkt i sin egen tilværelse laver materiale, som langt de fleste kan relatere til – om de vil det eller ej.

Kasper Porsdal er stand-up komiker, tekstforfatter og radiovært og er med mere end 10 års erfaring en af de dygtigste nye stand-up’ere. Kasper gjorde sig for første gang bemærket på den store scene, da han i 2013 var udvalgt som et af branchens tre nye håb ved Zulu Comedy Galla i operaen. I 2014 blev han nomineret til årets upcoming komiker i Euroman, og siden er det blevet til utallige optrædener rundt i landet, han har lavet onemanshowet ’Find 5 Fejl’ og comedyforedraget ’Den Grimme Fortælling’ i samarbejde med Red Barnet, der fokuserede på antimobning til landets folke-og efterskoler. I dag er Kasper radiovært på morgenshowet Morgen på Radio 100 og allersenest har han været rundt med sit stand-up show Små ting jeg vil sige.