Den grimme ælling

Søndag den 18/04/2021 10:30

Musikalsk dukkemagi for de allermindste baseret på H.C. Andersens tidløse og elskede eventyr.

I reden er der æg. Tre små og ét stort. Ud kommer tre gule ællinger… og en stor grå. Vi ser den kluntede og nysgerrige ælling møde verden, overvinde livets forhindringer og til sidst blive en flyvedygtig svane.

Aldersgruppe: 2 – 5 år
Varighed: Cirka 35 minutter

Instruktion: Gitta Malling, Dukker og scenografi: Marianne Jørgensen, Musik og dramaturgi: Peter Jankovic, Medvirkende: Anne Nøjgård, Kirsten Nottelmann Rav/Anne Kurzweil

”Ånden fra H.C. Andersens eventyr er levende i dette lille, næsten ordløse dukkespil.”
Inger Holst, Information

”Med en sprudlende udgave af ”Den grimme ælling” har teatret skabt en af de bedste teaterforestillinger nogensinde for de alleryngste.”
Randi K. Pedersen, LFSnyt

”Dukkerne virker levende i en grad, som jeg sjældent har set, dygtigt ført af Anne Nøjgård, så det nærmest bliver som tegnefilm, blandet med stemmingsbærende musik, og helt enkle virkemidler, der fik både store og små tilskuere til at nyde eventyret.” Henrik Lyding Jyllandsposten.

Vidste du, at du som medlem af Horsens Ny Teaters Børneklub kan spare 50 kr. på en børnebillet til forestillingen her?
Læs mere om børneklubben og alle fordelene, og om hvordan du bliver medlem her.