• Pris
    300 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    12/09/2020 19:30
  • Kategori
    Koncerter
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Dissing Las & Cross Band

12/09/2020 19:30

Med musikalsk overlegenhed og høj intensitet leverer Dissing, Las & Cross en enestående autentisk fortolkning af Dylans musik på højeste niveau Koncerten bliver ledt an af Billy Cross, der turnerede med selveste ”Uncle Bob” i tre år, og som derudover medvirkede på to af hans albums.

Dissing & Las har turneret i flere år med Dylans musik for et begejstret publikum, og Billy Cross blev som publikum til en af koncerterne inspireret til at lave et musikalsk samarbejde.

”Det bliver en stor fornøjelse at spille Dylans sange igen sammen med et yderst kompetent hold”, bedyrer Billy Cross efter at have hørt Dissing & Las fortolke Dylans musik.

”Det var sgu lidt nervepirrende pludselig at stå og spille Dylans musik med Billy, der har været kapelmester på en kæmpe turné, et livealbum og et studiealbum Bob Dylan. Men også bare virkelig inspirerende at mærke hans entusiasme og hans fænomenale guitarspil. ​​​​​​​Vi glæder os helt vildt til at stå på scenen med det her”, udtaler Dissing & Las.

Dissing, Las & Cross Band stiller med A-holdet af musikere med Dan Hemmer på Hammondorgel og Jesper Elnegaard på trommer.