Doppler

Onsdag den 15/03/2023 19:30

“Doppler” er en dramatisering af romanen af den norske kultklassiker af Erlend Loe.

Andreas Doppler vågner efter et cykelstyrt op i en hidtil ukendt ro: Ingen enerverende sange fra børne-tv og ingen spekulationer om fliser til badeværelset – faktisk absolut ingenting. Bortset fra en ufravigelig trang til at bosætte sig i den nærmeste skov. Helt alene. Doppler lægger en seddel til konen og børnene om at de ikke skal vente med aftensmaden, og så drager han til skovs. Han skifter sin familie ud med en elgkalv, hvis mor han med sin kniv har dræbt. 

Der er lagt op til grin og eftertænksomhed i historien om en familiefar i eksistentiel krise. På vanlig vis får Erlend Loe spundet samfundskritik og sin efterhånden karakteristiske universalfortælling om en ung mand i krise ind i knastør humor og tilbagelænet frækhed. 

Forfatter: Erlend Loe
Dramatisering: Michael Slebsager og Christian Bergman
Iscenesættelse: Michael Slebsager
Scenografi: Kirsten Brink og Petruska Miehe-Renard
Musik lyddesign: Daniel Vognstrup
Lysdesign: Morten Hembo
Fotograf til pressebilleder og plakat: Louise Eriksen Se trailer for forestillingen på dette link: https://www.youtube.com/watch?v=qkFOBQRBJqM