• Priser
    95 - 330 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Mandag den 16/11/2020 19:30
  • Kategori
    Teaterforeningen Horsens
  • Arrangør
    Teaterforeningen Horsens

Emma ude af takt

Mandag den 16/11/2020 19:30

Bemærk: Vi følger alle tænkelige COVID-19 forholdsregler, så du trygt kan møde op på Horsens Ny Teater. Læs mere om hvad vi gør her.

Seks skønne kvinder tager fat på Emma Gads dannelses-historie: ”Folk har jo glemt, hvordan man opfører sig, ikke sandt! Så der er god grund til at genopfriske regler for den gode opførsel.”

“Man skal aldrig stikke servietten i knaphullet”, “Man må undgå al støj, idet man spiser”, “Lær deres børn i tide at være uafhængige af andres hjælp”, “Lad Dem ikke helt beherske af Deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid sammen med gæster og under en samtale”.

Disse – og mange flere – gode råd gav Emma Gad for lidt over 100 år siden i bestselleren Takt og Tone – hvordan vi omgås. Fru Gad rådgav ikke kun om etikette i selskabslivet, men også om god skik og opførsel i forbindelse med de mere alvorlige sider af livets forhold: Hvad siger man til én, der lige har mistet sin kone? Hvordan forholder man sig til børn og eks’er i forbindelse med skilsmisse? Hvad gør man, hvis man ikke bryder sig om sin søns valg af hustru?

I 60’erne og 70’erne blev det en regel, at der ikke måtte være nogle regler. I dag er der en modbevægelse på vej, for selvom det fungerer for den enkelte at snakke i telefon under hele middagen, synes resten af selskabet ikke nødvendigvis, at det er i orden. Der er hårdt brug for manualer til det sociale liv, og det er bemærkelsesværdigt, hvor mange af Emmas gyldne leveregler, der stadig har både underholdningsværdi og relevans.

Med humoristisk takt og velkendte toner synges og fortælles historien om Emma Gad og vor tids forhold til gyldne leveregler.

Dramatiker: Vivian Nielsen
Instruktion: Madeleine Røn Juul
Scenografi: Søren Glad
Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz
Dramaturgi: Ninette Mulvad
Kapelmester: Sanne Graulund
Medvirkende: Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum, Christiane Bjørg Nielsen, Tanya Lund Andersen, Henriette Rosenbeck, Sanne Graulund