Et Tysk Liv

Fredag den 27/01/2023 19:30

Brunhilde Pomsel sad i førerbunkeren, da de sovjetiske tropper stod i Berlins gader. Hun flygtede ikke. Efter 70 års stilhed lader hun sig i 2013 interviewe til dokumentarfilmen Et tysk liv. I en alder af 103 år giver hun sit enestående vidnesbyrd om et liv før og under krigen tæt på en af verdenshistoriens største forbrydere, naziregimets propagandaminister Joseph Goebbels. 

Vi drages ind i Pomsels fortælling om en opvækst i skyggen af 1. Verdenskrig, der ødelagde den tyske stat. Vi hører, hvordan hun først blev stenograf og sekretær for en jødisk forretningsmand for siden at arbejde i propagandaministeriet og endelig, i krigens sidste dage, i bunkeren under Berlin. Stillet over for et publikum sættes hendes hukommelse på prøve. Mens hun fortæller sin historie, slår den kollektive fortrængning revner. Kan ét menneske påtage sig skyld for et helt samfunds forbrydelser? Og er frygten for, at historien gentager sig overdrevet?

Baseret på dokumentarfilmen Et tysk liv af Christian Krönes, Olaf Müller, Roland Schrotthofer og Florian Weigensamer, Blackbox Film & Media Productions blackboxfilm.at

MEDVIRKENDE: Kirsten Olesen 

Iscenesættelse: Liv Helm
Scenografi og lysdesign: Mårten K. Axelsson
Oversættelse: Christian og Anita Bay Bundegaard