fbpx

Fyrtøjet

Lørdag den 12/10/2024 14:00

Et musikalsk eventyr for børn (4-9 år) og deres voksne.

Familieteater
Her er musik, sjov og spas, og H.C. Andersen med et twist, men også alvorlige temaer som sorg, ensomhed og bånd mellem generationer. Vigtige spørgsmål, som ikke mindst i corona-tiden har
været forstærket og oplevet af mange børn og voksne.

En, to, en, to, højre, venstre, sutsko…
Forestillingen vokser ud af H. C. Andersens kendte eventyr. Og spørgsmål stilles – hvem bestemmer over eventyrene? Her bytter de tre medvirkende roller i ét væk, mens fantasien løber løbsk i en blanding af musik, sang, skuespil, animation og dukkespil.

En, to, en, to, højre, venstre – værsgo’.
Komponist og accordeonist Branko Djordjevic har skrevet den velklingende, finurlige og mangefacetterede musik, hvor citater fra operaer af Mozart og Rossini blandes med helt nyskrevet musik. Som vaskeægte musikteater veksler formen mellem mellem talt dialog og musikalske indslag, så der både er noget for musikelskere og teaterentusiaster.

Musikteater for børn i Mini-Figaros
Efter 19 års turnévirksomhed er Figaros vokset til et af Danmarks mest turnerende teatre med forestillinger på små og mellemstore spillesteder. Nu udvider Figaros sit repertoire til også at rette sig mod børn og familier i Mini-Figaros. Forfatter til forestillingen er Birgitte Holt Nielsen, som har 30 års erfaring med børneteater og var idékvinden bag Danmarks første operafestival for børn (som fik P2 prisen Årets nyskabelse 2018.)

Trygge rammer for familier
Fyrtøjet passer til små forsamlinger under trygge rammer.