• Pris
    400 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater
  • Spilleperiode
    Fredag den 25/04/2025 19:00
  • Kategori
    Comedy & Stand-up
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Gintberg Miraklet – Live 2025

Fredag den 25/04/2025 19:00

I 2025 rammes danske komikelskere endelig igen af en sanselig, satirisk og stærkt lårklaskende danmarksturné, når den altid aktuelle og utøjlede entertainer Jan Gintberg åbner scenetæpperne for sit spritnye og næste store comedy show ‘GINTBERG MIRAKLET’.

Jan Gintberg udtaler fra toppen af den trækrone, som han har forskanset sig i frem til showet er helt klar til det hungrende folk i januar 2025:

“Jeg ser mit humoristiske virke lidt ligesom Mahatma Ghandi’s. Det behøver ikke være smukt men det skal satme kunne blæse noget luft ind under sarongen! Ja, det kan godt være, at det måske var Troels Lund Poulsen, der sagde det… men det gør det jo ikke mindre mirakuløst.”

Jan Gintberg udtaler også:

“Et Mirakel er en vidunderlig sjælden hændelse. Lidt ligesom at slå en befriende brandskid på vej ud af en skolebus, eller grine uhæmmet af en moden mands skæve undren over menneskets bimlende kollektive idioti. Glæd dig! Det her show bliver en mageløs mirakuløs rejse ind i sjælens dummeste afkroge. Mageløs!”

Jan Gintberg er een af Rigets skæggeste skæve komikere, og her over 30 år efter sin debut, rammer hans altid omfavnende humoristiske betragtninger om livet og tidsånden blandet med hans sylespidse sikre satiriske stikpiller stadig plet i den danske selvforståelse. 

Glæd dig til MIRAKLET!

Kan opleves fra januar 2025 i hele Danmark inkl. vores besatte dele af Rigsfælleskabet – herunder Grønland og Færøerne (hvis de ellers ringer)…

Showet er ikke egnet for personer under 15 år.