• Pris
    325 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    22/05/2019 20:00
  • Kategori
    Comedy / Stand-up
  • Arrangør
    Panduro Management, Horsens Ny Teater & Horsens & Friends

Gintbergs velgørenhedsshow

22/05/2019 20:00

Grin – i en god sags tjeneste

Man siger, at latter er den bedste medicin. Og at penge taler. Komiker og tv-vært Jan Gintberg bruger begge dele i sit arbejde som Røde Kors-ambassadør ved at stable et massivt comedy-show på benene på Horsens Ny Teater den 22. maj.

Sammen med et hold af sine allerbedste komikerkumpaner går Jan Gintberg på scenen i Store Sal med showet ’Grin – i en god sags tjeneste’ og bruger humor til at samle penge sammen til Røde Kors’ arbejde for de svage og udsatte. Oplev blandt andet Brian Mørk, Rune Klan, Christian Fuhlendorff, Carsten Bang, Geo og Thomas Warberg.

Alle aftenens komikere har sagt ja til at optræde uden betaling, ligesom Horsens Ny Teater har stillet scene, teknik og mandskab til rådighed for Jan Gintberg og holdet bag.

Og så er ’Grin – i en god sags tjeneste’ ikke mindst blevet en realitet på grund af den store, lokale opbakning, der har været til arrangementet. Flere virksomheder i Horsens-området har hver især gavmildt doneret til projektet og sørget for, at der overhovedet kunne laves et show. Og det er arrangøren ret så ydmyg over.

”Vi lovede virksomheder, at hvis de donerede, så ville de andre komikere og jeg forberede jokes og undervejs i showet svine dem godt og grundigt til fra scenen. Og der er så åbenbart en hel del mennesker i Horsens, der vil betale for den slags,” siger Jan Gintberg.

”Ej. En kæmpe tak skal lyde til de lokale folk, der har hjulpet os her. Uden dem ville showet ikke være blevet til noget overhovedet. Nu glæder vi os bare helt vildt til at komme ud og underholde,” slutter komikeren.