• Priser
    80 - 100 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater - Kvium salen
  • Spilleperiode
    11/03/2020 10:00
  • Kategori
    Børn / Familie
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Sund og lækker babymad

11/03/2020 10:00

Foredrag for gravide og nybagte forældre

Hent inspiration til hvad der er godt at spise som gravid, men også inspiration til god ernæring og madglæde til familiens mindste medlemmer.

Ernæringsekspert Kirsten Mikkelsen Ravnbøl har indenfor emnet mad og ernæring til børn mere end 20 års erfaring som konsulent, underviser, foredragsholder, opskriftsudvikler og forfatter.

”Rigtig ernæring, velsmagende babymad og dejlige måltidsoplevelser er med til at give din baby en sund start på livet. Men også det du som mor spiser under graviditeten, og mens du ammer, har indflydelse på din babys udvikling og lyst til mad. For god ernæring de første 1000 dage – fra graviditetens start til barnet fylder 2 år – giver ikke blot din baby et godt fundament, men har også stor betydning for dit barns sundhed langt ud i livet,” fortæller Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.

Kirstens foredrag handler derfor om at komme godt i gang med babys mad – både under graviditeten, amningen og når baby i 4-6 måneders alderen er parat til at lære mad at kende, så det inden sin første fødselsdag gladeligt spiser med af sin families gode mad.

Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål under foredraget samt bagefter, og der vil blive budt på små lækre smagsoplevelser til både forældre og baby fra Aarstidernes bog ”BABYMAD”, som Kirsten er medforfatter til.

Læs mere om Kirsten på www.ravnbøl.dk og www.mamam.dk

Foto: Rasmus Poulsgaard

Vidste du, at du som medlem af Horsens Ny Teaters Børneklub kan spare 20 kr. på en billet til oplægget her? Læs mere om børneklubben og alle fordelene, og om hvordan du bliver medlem her.