fbpx
  • Priser
    95 - 330 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater
  • Spilleperiode
    Onsdag den 26/02/2025 19:30
  • Kategori
    Teater, Teaterforeningen Horsens
  • Arrangør
    TEATERFORENINGEN HORSENS

HMS Pinafore

Onsdag den 26/02/2025 19:30

I Gilbert & Sullivans operette HMS Pinafore, er kaptajnens datter, Josephine, forelsket i den simple sømand Ralph Rackstraw. Josephines far har dog til hensigt, at hun skal gifte sig med admiralen, Sir Joseph Porter. Josephine overholder sin fars ønsker i starten, men snart erklærer hun og Ralph deres kærlighed til hinanden og planlægger til sidst at stikke af. Kaptajnen opdager denne plan, men som i mange af Gilbert- og Sullivan-operaerne ændrer en overraskende afsløring tingene dramatisk nær
slutningen af historien.

Nu vender Figaros og Den Ny Opera skuden, og i denne nye version har det gamle sejlskib været igennem en større ombygning og er nu på vej ud i verdensrummet som His Majestys Spaceship Pinafore. Gilbert & Sullivans dejlige musik og fjollede handling er selvfølgelig stadig med ombord, og det gælder naturligvis ikke mindst Admiralens vise. Men det hele tilsættes Figaros’ helt specielle komik og musikalitet.

Og efter HMS Pinafore har været en tur i Figaros komiske vridemaskine, er der garanti for en både
morsom og musikalsk aften i teatret. Forestillingens 10 hovedroller, orkester og kor varetages af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Karsten Jansfort og Allan Dahl Hansen.
Så tag på forårsturné imod det uendelige univers med Figaros, Den Ny Opera, Esbjerg og HMS Pinafore – usædvanligt efter Gilbert & Sullivan.

Da Figaros for 10 år siden sidst spillede HMS Pinafore, skrev anmelderne blandt andet:
”Fra få minutter inde i 1. akt rullede latteren, og det blev den ved med”.
“Tåretrillende morsom, men også stærkt imponerende”.
”Det er intelligent og morsom underholdning for alle aldre”.

May the Pinaforce be with You