I krydset får de ny sofa

Tirsdag den 09/05/2023 19:30

De sætter den foran vinduet, en rotter forvilder sig under frynserne.
Fra Helle Helles roman ‘de’, Rosinante 2018.

Hotel Pro Forma præsenterer ’I krydset får de ny sofa’ baseret på Helle Helles anmelderroste roman ‘de’. En kvinde ser tilbage på sit liv som 16-årig. I flashbacks og brudstykker af hverdagsepisoder udfolder hendes mors terminale sygdomsforløb og hendes eget unge teenageliv sig. Erindringen om hendes og moderens liv fylder alt.

En ung kvinde går rundt i en scenografi af lysende LED-stænger opstillet som en enkel komposition. Her genoplever hun sit liv i fragmenter. Hendes erindringer fremkaldes som tekst, lys, farver, billeder, musik og lyde. De enkelte scener i forestillingen finder sted i hovedpersonens bevidsthed. Skuespilleren optræder som en erindringsmaskine.

Forestillingen er en monolog og fremføres af skuespiller Ingrid-Marie Thorlacius.Tekst: Helle Helle
Instruktion: Kirsten Dehlholm
Medinstruktør: Marie Dahl
Dramaturgi: Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Scenedesign: VERTIGO, Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Lydværk: Kristian Hverring
LED-stænger: Design og produktion af VERTIGO
AI, lys og video: VERTIGO og Ole Kristensen
Musik: Henryk Górecki: String Quartet No. 3