• Pris
    230 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    01/02/2020 19:30
  • Kategori
    Koncerter
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Jeppesen

01/02/2020 19:30

Der vil være support på aftenen – Niklas Schneidermann! 

Jørn Jeppesen – JEPPESEN – har i mange år været en del af musikbranchen på højeste niveau som musiker, manager og rådgiver for nogle af branchens største navne. I tæt på 20 år var han manager for Kim Larsen, ligesom han også i en årrække var menig musiker i Kjukken.

Nu debuterer han som solist og vender altså tilbage til sit udgangspunkt som musiker, sanger og komponist. Han er for tiden aktuel med singlerne ‘Aldrig Gå Alene’ og ’Til Dit Sted’. I sensommeren følger så udgivelsen af hans debutalbum.

Jørn Jeppesen tager på en lille Danmarksturné for, sammen med sit band, at præsentere sine nye sange tilsat få udvalgte numre fra Kim Larsens sidste album ’Sange Fra Første Sal’. Et album som Hjalmer Larsen og Jørn Jeppesen indspillede sammen med Kim Larsen i foråret og sommeren 2018.

Udover naturligvis JEPPESEN selv, består bandet af Mikkel Grue (guitar), Lars Andresen (keyboards), Jesper Haugaard (bas) og Jens Langhorn (trommer).

Store Sal er denne aften opstillet med cafeborde og lys på bordene, så du kan se frem til en særlig stemningsfyldt aften med masser af hygge.

Support:

Support denne aften er Niklas Schneidermann. Niklas er bedst kendt som guitarist plus plus i Magtens Korridorer. Derudover har han udgivet to soloalbums. ‘Runaway’ på engelsk i maj 2016, samt den dansksprogede EP ‘Udansk//Nudansk I//II’ i april 2018. Niklas har i løbet af de seneste tre år spillet ca. 50 koncerter i eget navn – både elektrisk og akustisk, solo og med band. Denne aften kan du opleve ham solo med sin guitar.