• Pris
    275 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    09/02/2018 20:00
  • Kategori
    Koncerter
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Joey Moe

09/02/2018 20:00

Joey Moe tager på akustisk turné. Når han om-arrangerer sine store popsange til de akustiske koncerter, er det en ny side af den populære sanger, der åbenbares. Publikum kan opleve, hvordan sangene og hans stærke vokal folder sig ud og åbner op for nye stemninger og fortolkninger.

”Smukkest På En Søndag var jo en noget anderledes single – kun mig og en guitar – og det gik jo meget godt. Det er ikke et format, jeg har givet mig i kast med før, men jeg havde lyst til at bryde mønsteret lidt. Nu har jeg udgivet seks studiealbums i streg. Sidste år brød jeg også mønsteret lidt ved slet ikke at udgive noget, så nu vil jeg gerne prøve det her lidt mere umiddelbare format af”, udtaler Joey Moe

I 2016 udgav Joey Moe singlerne ”Smukkest På En Søndag” og ”Eneste”, der tilsammen har streamet tæt på 20 millioner. Nyeste skud på stammen er singlen ”Udenpå Indeni”, der udkom den 17. februar 2017. De tre singler varsler om en ny pladeudgivelse i 2017.

Ved de akustiske koncerter lover Joey derfor nye sange og nærvær i øjenhøjde med publikum.