• Priser
    95 - 375 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    12/11/2019 19:30
  • Kategori
    Teaterforeningen Horsens
  • Arrangør
    Teaterforeningen Horsens

Jordens indre

12/11/2019 19:30

Kvinde i en mandeverden

”Du skal vide, hvor mange inkompetente mænd, jeg var nødt til at konkurrere med – forgæves”, konstaterer jordskælvs-forskeren Inge Lehmann i et tilbageblik på sit liv. Hun var stort set ene kvinde i en akademisk mandeverden i midten af 1900-tallet, og selvom det kan synes længe siden, kan mange kvinder stadig spejle sig i hendes oplevelse.

I 1936 påviser hun, at jorden har en fast, indre kerne. Hun udgiver en artikel med sin opdagelse, men anerkendelsen udebliver. Iben Hjejle spiller denne usædvanlige kvinde, som både kæmper med det danske forskermiljøs fordomme og en nagende tvivl på egne evner.

I Jordens indre tager vi os den dramatiske frihed at lade Niels Bohr (Jesper Lohmann) repræsentere de mandlige kolleger, som modarbejdede Inge på dansk jord. Inge har et skarpt blik på selvovervurderende mænd, så hun og Bohr har deres kampe.

Anerkendelsen kommer fra uventet side. Hun inviteres til USA, hvor hun slår sig ned som underviser og forsker. Hun møder den velansete forsker Harold Jeffreys (Troels Malling), med hvem hun indleder et livslangt venskab og en forelskelse.

Inge Lehmann døde i 1993 som 104-årig og skrev sin sidste videnskabelige artikel da hun var 99 år gammel.

Produktion: Folketeatret
Dramatiker: Simone Isabel Nørgaard
Instruktion: Victoria Meirik
Scenografi: Rebekka Bentzen
Dramaturgi: Geir Sveaass, Ninette Mulvad
Medvirkende: Iben Hjejle, Jesper Lohmann, Laura Bro, Troels Malling, Roberta Hilarius Reichardt