• Pris
    175 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Onsdag den 24/03/2021 15:00
  • Kategori
    Seniorteater
  • Arrangør
    SeniorTeatret

Keld & Hilda Jubilæum

Onsdag den 24/03/2021 15:00

Dette arrangement er en del af SeniorTeatrets sæson 2020-2021.

Et af Danmarks mest berømte ægtepar Keld & Hilda kan i 2021 tilsammen fejre et bemærkelsesværdigt 100-års jubilæum. Keld Heick fik for 60 år siden sin debut, og for 40 år siden optrådte Hilda for første gang offentligt med Keld. Det skal fejres! Derfor har Keld & Hilda allieret sig med én af Danmarks dygtigste akkompagnatører Mickey Pless i en vaskeægte 100-års jubilæumskoncert med evergreens og anekdoter.

Publikum kan glæde sig til en musikalsk tour de force gennem Keld & Hildas lange karriere fra tiden med Keld & The Donkeys – hvor pigtrådsmusikken blev fusioneret med schlager-musik. Det resulterede bl.a. i hits som Ved landsbyens gadekær, Ganløse Vanløse samt Jeg ringer på fredag. Hilda debuterede sammen med Keld i hittet Do you speak English.

Naturligvis bliver der også masser af Melodi Grand Prix nostalgi, når hele Danmarks Mr. Melodi Grand Prix Keld Heick fortæller anekdoter. 32 gange har han haft sange med i Det danske Melodi Grand Prix – og imponerende ni gange har han vundet!

Keld & Hilda krydrer den musikalske fortælling med andre betydningsfulde sange fra de sidste 60 år og der bliver også plads til at parret fortæller gode historier og pudsigheder fra et langt liv på landevejen som underholdere. Alt i alt venter der publikum en fornøjelig musikalsk stund sammen med Keld & Hilda i et forfriskende show med Mickey Pless.

Glæd dig til en fornøjelig musikalsk stund sammen med Keld & Hilda i et forfriskende show med Mickey Pless.