• Pris
    140 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater
  • Spilleperiode
    Fredag den 08/03/2024 19:00
  • Kategori
    Foredrag
  • Arrangør
    Female Horsens

Kvindernes Internationale Kampdag 2024

Fredag den 08/03/2024 19:00

Fredag d. 8. marts 2024 markerer Horsens’ kvindenetværk, Female Horsens, Kvindernes Internationale Kampdag. Der er lagt op til en hæsblæsende paneldebat, hvor de tre paneldeltagere vil give hver deres syn på hvor vi er og hvor vi skal hen i ligestillingsdebatten anno 2024.

Er der stadig en ”kamp mellem kønnene”?
Er vi nået i mål, er vi tæt på mål, eller er vi overhovedet kommet ordentligt i gang?
Og er en forsoning mellem kønnene en nødvendighed for at opnå ligestilling?

Ovenstående er blot nogle af de spørgsmål, som skal debatteres på aftenen, hvor vi også kaster et dybere blik på de strømninger og diskurser, der arbejder både for og imod ligestilling og forsoning. Målet er at skære gennem “støjen” og debattere, hvordan og om vi allesammen – på tværs af alle køn – i samspil med fakta, historie, teori og statistik, kan nå til enighed om en fælles kurs og et fælles ansvar ind i ligestillingskampen. 

Debatten ledes af journalist, moderator og ordstyrer ved P1 Debat Rasmus Mark Pedersen, og panelet er sammensat af:

Anna Sophia Hermansen – Kulturkommentator, kritiker og litteraturhistoriker ved Weekendavisen.

Mikkel Thorup – idéhistoriker og forsker ved Aarhus Universitet og forfatter til bøgerne Antifeminist – Kvindehad i lighedens tidsalder, Kønnets Idehistorie og Fjendskab (med flere.)

Tinna C. Nielsen – Antropolog, social entreprenør samt forfatter til en række fagbøger om unconscious bias og adfærdsdesign med henblik på at skabe større inklusion og ligestilling.

Udover selve debatten, vil der være et velkomstoplæg ved byrådsmedlem Susan Gyldenkilde, der, udover at sidde i Female Horsens’ styregruppe, er optaget i Kvindernes og kønsminoriteternes blå bog 2023-2024. I teatrets foyer vil der være bogsalg med bl.a. debatdeltagernes bøger.   Eventet er åbent for alle uanset køn alder, religion, politiske overbevisninger m.m.