• Pris
    230 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Lørdag den 12/02/2022 18:30
  • Kategori
    Comedy / Stand-up
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Lasse Madsen

Lørdag den 12/02/2022 18:30

Med showet ‘Forelsket’ bringer den folkekære komikerspire Lasse Madsen smil på læberne og deler ud af sin inkluderende humor.

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når den unge komiker deler videoer på Instagram, hvor han gør kærligt grin med en række hverdagssituationer og stereotyper, som de fleste nok kan genkende sig selv i. Under titler som “Nybagte mødre”, “Mænd foran spejlet” og “Mor på Facebook” har Madsen vækket det populære meme-format til live og udstillet, at der er mere, der samler os end skiller os ad.

Men Lasse Madsen er meget mere end virale videoer på Instagram. Han er også en eminent performer med en særlig forbindelse til sit publikum, og han er i sit første one-man show klar til at vise danskerne, hvad han kan på scenen, hvor han føler sig allermest hjemme.

”Lige siden jeg var en lille dreng, har jeg glædet mig enormt meget til at lave mit første one-man show – og nu sker det! Jeg glæder mig til at vise danskerne, at jeg kan andet end at være sjov på Instagram, når jeg står på mine egentlige hjemmebane – stand-up scenen! Jeg har gjort mig umage, og jeg glæder mig så meget til at få publikum til at grine efter en lang tid med nedlukning og coronakvalme!”

Showet tager udgangspunkt i Lasse Madsens parodier og er et både inkluderende, folkeligt og kærligt indslag. Der kan skrives nok så mange fine ord om showet, men hovedsagen, og det du skal vide, er; at det bliver skidesjovt!