• Pris
    300 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater
  • Spilleperiode
    Lørdag den 11/03/2023 15:00
  • Kategori
    Show
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Lisbet og Ulf – på slap line igen

Lørdag den 11/03/2023 15:00

Et humoristisk talkshow krydret med legendariske revynumre

Til marts 2023, får danskerne muligheden for at opleve to af de største danske showbizz personligheder, der vil fortælle anekdoter om deres liv sammen på de skrå brædder igennem 50 år, men også genopleve nogen af de mest legendariske revynumre, og på den måde gøre det de altid har været bedst til: at træne danskernes lattermuskler!

Det bliver en underholdende tur ned gennem ’memory lane’ tilføjet en god portion grin og anekdoter fra deres mange år i showbizz, som bare ikke må gå i glemmebogen. Måske møder vi Dronningen? Måske møder vi Humørbomben der er glad for Cha cha cha? Måske får vi en vise? Og måske genser vi et eller to af Lisbet og Ulfs legendariske revynumre? Alt kan ske når man slipper to af Danmarks sjoveste mennesker løs på scenen.

Det styres af den unge talkshowvært Lukas Birch, der tidligere har lavet talkshows med Ulf Pilgaard, Mette Blomsterberg, ”Bag om Badehotellet” med Anne Louise Hassing og Amalie Dollerup – og Lukas er en etableret del af den danske revyscene, både som aktiv skuespiller, men han skriver også tekster til flere revyer.