• Pris
    305 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    20/11/2020 19:30
  • Kategori
    Koncerter
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Love Shop 3

20/11/2020 19:30

Love Shop-sanger Jens Unmack har to gange de seneste år taget ud på vejene med soloturnéer, hvor han – kun bevæbnet med stemme, guitar og ekko-maskine – har afsøgt de områder i sit eget og Love Shops sangkatalog, hvor et rockband sjældent kommer. Det har været intime, smukke og dramatiske koncerter, hvor musikkens bagland, melodierne, og ikke mindst Unmackʼs lovpriste sangtekster har taget hovedroller. Ikke i almindeligt tilbagelænede singer/songwriter-greb, nej, usminket, skrøbeligt og direkte kommunikerende.

Nu inviterer Unmack sine Love Shop-medsammensvorne Mikkel Damgaard på keys og Mika Vandborg på elguitar med ind i dette medrivende univers, og de tre tager Danmark rundt under navnet Love Shop 3. Forvent en medrivende aften i selskab med Love Shops fornemme sangkatalog, hvor også Unmacks solosange vil være repræsenteret.

OBS: Arrangementet her er på grund af Coronavirus flyttet fra d. 27/3 2020 til denne dato.