• Pris
    275 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Fredag den 04/02/2022 19:00
  • Kategori
    Comedy / Stand-up
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Michael Schøt – Dæmonkrati

Fredag den 04/02/2022 19:00

Michael Schøt indfører DÆMONKRATI i Danmark.

Schøt tager sin knivskarpe politiske satire og spiddende punchlines og stiller spørgsmålet: Demokrati eller Dæmonkrati? Glæd dig til at grine af en verden, der normalt får os til at hive os selv i håret i afmagt, når komikeren bag det populære ”Schøtministeriet” folder sig helt ud i sit nye standup show.

“Demokrati er ikke den bedste styreform… men det er den mindst ringe” skulle Winston Churchill angiveligt have sagt engang. Han havde tilsyneladende aldrig været til forældremøde på Østerbro.

Vi kan stemme til folketingsvalget, svare på meningsmålinger, indstille borgerforslag, sende sms’er direkte ind på skærmen i tv og vælge, hvem der skal vinde en Zulu Award eller Vild Med Dans – og vi kan vitterligt blæse vores holdninger ud til hele verden med Mark Zuckerbergs Facebook-megafon. Men det er tilsyneladende stadig helt umuligt at få Christiansborg til at lave grøn omstilling eller lade være med at klippe børn i tissemanden, selvom 80% af befolkningen vil have det?

Vi har aldrig haft mere at skulle have sagt, og vi har aldrig haft mindre magt.

Schøt stiller med barnlig naivitet og ivrig irritation skarpt på samfundet, vi alle går bedøvet rundt i og på alle de emner, der rør sig. Han er en ”fingeren på pulsen”-komiker med politisk satire som omdrejningspunkt.

Hvis du holder af Schøts video-taler hver uge i ”Schøtministeriet”, vil du elske at se ham live, fri for slips og skrivebord.