• Pris
    150 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Tirsdag den 16/11/2021 19:30
  • Kategori
    Koncerter
  • Arrangør
    intermezzo

MidtVest Ungdomssymfoniorkester & Sarno og Moya

Tirsdag den 16/11/2021 19:30

Oplev en koncert med MidtVest Ungdomssymfoniorkester og Sarno & Moya Tango Duo med et program med Astor Piazzolla. Piazzolla er kendt for at have skabt “tango nuevo”, der er en hybrid mellem jazz, klassisk og traditionel tango.

Midtvest Ungdomsorkester består af unge mellem ca. 12 og 20 år, der holder til i Viborg og spiller under ledelse af chefdirigent, Christian Hørbov-Meier.

Tango Duoen Sarno og Moya spiller også andre Piazzolla-stykker ved koncerten. Symfoniorkestret bidrager med rene orkesterstykker fra en anden gren af den klassiske, men folkeligt inspirerede musik med Østeuropæisk islæt.

Alt i alt et program der markerer 100-året for komponisten Piazolla og giver to forskellige, folkemusikalsk inspirerede vinkler på den klassiske musik.

Violinisten Roberto Sarno (violin) blev allerede som 10-årig optaget på konservatoriet og har gennem årene optrådt og videreuddannet sig i både Europa, USA og Mellemøsten. Han har bl.a. spillet med Randers Kammerorkester samt Odense, Aalborg, Aarhus og Sønderjyllands Symfoniorkester.

Pianisten Patricio Moya stifter samt daglig leder af Aarhus Klaverakademi. Han har en alsidig musikalsk baggrund og har undervejs i sin karriere givet koncerter med symfoniorkester, optrådt på tv og produceret filmmusik.

Publikum kan se frem til en koncertoplevelse ud over det sædvanlige, når de passionerede Moya og Sarno demonstrerer deres imponerende musikalske kunnen. De er desuden kendt for deres overskud til at udtrykke sig både sensitivt, lyrisk, eksplosivt – og humoristisk!

OBS: Unge under 18 år kan få gratis adgang til koncerten ved at booke en ungebillet her på siden.