• Pris
    295 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Torsdag den 06/10/2022 20:00
  • Kategori
    Koncerter
  • Arrangør
    Target Group

Mike Tramp

Torsdag den 06/10/2022 20:00

Mike Tramp på turné med sit første danske album “For Første Gang” i 2022
Dylan-storytelling på dansk. En byhænger på de sidste værtshuse. En ny dansk klassiker. Et helt lille
kunstværk.
Ordene på de sociale medier var store, da Mike Tramp i februar udgav singlen Min by. “Stenbro-gospel” blev
den kaldt af en, mens en anden kaldte nummeret for en rigtig “gadedrengesang”. I september bliver sangen
fulgt op af albummet For første gang, og samtidig drager Mike Tramp på stor turné rundt i hele landet.
Som titlen antyder er For første gang Mike Tramps første album nogensinde på dansk, og det er sangene fra
dette album, som kommer til at spille hovedrollen på den kommende turné. Dermed bliver koncerterne også
mødet med en Mike Tramp, som man ikke har oplevet før.
“Hvor det engang handlede om, hvor store forstærkere, vi kunne have, og hvor flot lyset kunne være, handler
det denne gang 100 % om musikken og om sangene,” siger Mike Tramp. “Jeg vil gerne være med til at give
folk nogle af de smil, de kan huske fra gamle dage og synge sange, der måske egentlig startede med at
handle om mig og den tid, jeg kan huske, men dermed forhåbentlig også får folk til at se tilbage og mindes
deres eget liv.”
For første gang er det mest personlige album, Mike Tramp har lavet i sin karriere. Ikke bare synger han om
barndommen på Vesterbro med en enlig mor i en fjerdesals lejlighed med koldt vand, men der er også sange
om den rodløshed og fornemmelse af ikke at høre til, som sidder i kroppen efter mere end 45 år som
professionel musiker, hvoraf størstedelen af dem har været tilbragt uden for landets grænser.
“Jeg har altid haft en drøm om en dag at synge på dansk, men har ikke været klar til det før nu. Når man
synger på sit modersmål, rykker alting tættere på, og der er ikke noget at gemme sig bag. Derfor føles det her
også som et af de vigtigste albums, jeg nogensinde har lavet. Det er mig, der synger, og det er min historie.”
Udover sangene fra For første gang vil der på turneen være flere overraskelser på sætlisten.
Sangene er skrevet af Mike Tramp selv og Lars Daneskov. Albummet er indspillet med navne som Søren
Andersen, Morten Hellborn, Søren Skov, Claus Langeskov, Søren Bigum, Lonnie Kjer og Ivan Pedersen.