• Priser
    490 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Søndag den 11/12/2022 19:00
  • Kategori
    Ballet
  • Arrangør
    Kultur for folket

Nøddeknækkeren – Kyiv Grand Ballet

Søndag den 11/12/2022 19:00

Nøddeknækkeren – Kyiv Grand Ballet

I december præsenterer Kyiv Grand Ballet en af verdens mest berømte balletter: “Nøddeknækkeren”!

Den magiske forestilling forbindes ofte med julen og vinterferien. Det er ikke kun en ballet, men også et juleeventyr, som mange holder af.

Det originale eventyr er skrevet af den tyske forfatter E.T.A. Hoffman i 1816. Næsten 50 år senere skrev den franske forfatter Alexandre Dumas en ny version af Hoffmans eventyr. Dumas’ version blev lavet til ballet i 1892 med Peter Tchaikovskys smukke, fængende musik og koreografi af Marius Petipa.

Siden da er “Nøddeknækkeren” blevet en af verdens mest berømte balletter. Det fascinerende eventyr med lille Clara, den onde musekonge og den modige nøddeknækker appellerer til både børn og voksne. Forestillingen opføres årligt på teater- og operascener over hele verden.

Tour Kyiv Grand Ballet præsenteres af non-profit organisationen Kultur for folket for at støtte ukrainsk klassisk balletkunst og ukrainske kunstnere, der ikke har mulighed for at optræde i deres hjemland.