• Pris
    305 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Fredag den 05/11/2021 19:30
  • Kategori
    Koncerter
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Rolling Stones Classic’s

Fredag den 05/11/2021 19:30

Er du Rolling Stones fan, kan du glæde dig til denne hyldestkoncert, hvor hele 5 karismatiske solister og 5 musikere i topklasse tager det ikoniske rockbands mange hits under kærlig behandling.

Det er med stor respekt, at holdet af solister og musikere bag denne Rolling Stones hyldestkoncert går til opgaven, men de er også drevet af en lyst til at give deres personlige bud på den udødelige musik fra “The World’s Greatest Rock ‘N’ Roll Band”.

Aftenens solister er Bjørn Fjæstad: Musiker, komponist, sanger og autodidakt skuespiller, Alex Nyborg Madsen: Markant og alsidig dansk rocksanger, Mathilde Falch: Sangerinde, Jimmy Jørgensen: Sanger, sangskriver og skuespiller og Tracii Guns: Vokal, guitar. Sidstnævnte solist stiftede sammen med Axl Rose i 1985 bandet Guns N’ Roses, så han er ikke helt ny i rock gamet.

 

Med sig har solisterne et backingband i absolut særklasse: Kennet Lauridsen: Guitar, kor, kapelmester, Søren Møller: Tangenter, Fredrik Damgaard: Bas, Adam Winberg: Trommer og Silje Holtan: Kor, percussion, tangenter.

 

De dygtige musikere står til dagligt på scenen med landets bedste rock- og popsolister. De leverer rutineret et musikalsk niveau, der også får de 5 solister til at præstere på allerhøjeste plan, så der er nok at se frem til denne novemberaften.