• Pris
    350 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    19/01/2019 20:00
  • Kategori
    Koncerter
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Sanne Salomonsen

19/01/2019 20:00

I 2017 spillede Sanne Salomonsen en fantastisk koncert på Smuk Fest foran et hav af mennesker. Det var tydeligt, at Sanne er tilbage i stærkeste opstilling – fysisk, stemmemæssigt og musikalsk. Samme år udgav hun albummet Baby Blue, og i år er hun på alles læber som dommer i X-factor.

Sanne har altid haft masser af ”Body & Power” fra de unge år med Anne Linnet Band og Sneakers og senere i en aktiv solokarriere. Hun har altid været tro mod den, hun er – både som person og som populær sangerinde.

Nu drager hele Danmarks Rock-Mamma igen ud på landevejene – denne gang med akustiske koncerter. Sanne har tidligere turneret akustisk, og anmelderne har hver gang været begejstrede. Det nedbarberede og minimalistiske akkompagnement giver masser af plads og luft til sangene og ikke mindst den stærke stemme.