• Sted
    Horsens Ny Teater
  • Spilleperiode
    onsdag den 19/02/2025 19:30
  • Kategori
    Foredrag
  • Arrangør
    Psykolog Sarah Kamphøvener

Sarah Kamphøvener – Bjergbestiger

Onsdag den 19/02/2025 19:30

BJERGBESTIGER-Et bjerg af tavshed.   
En humoristisk fortælling om fortielse.: Når vi mennesker med vilje undlader at sige noget bestemt. 

Fortællingen vil behandle spørgsmål som: 

Hvorfor vi fortier? 
Hvilke konsekvenser har det når vi fortier, både for os selv og dem vi holder af? 
Hvad gør fortielse ved vores relationer? 
Hvordan gør vi op med tavsheden? 

Skuespiller og psykolog, Sarah Kamphøvener bringer sine personlige og faglige erfaringer i spil, når hun behandler emnet ”fortielse”. Hun har selv haft fortielse tæt inde på livet i form af en stor familie-hemmelighed, og vil åbent og ærligt dele ud af sine erfaringer…..også de mange pinlige situationer. 

I denne fortælling vil du blive klogere på: 

Hvordan fortielse kan komme til udtryk, og at det er noget vi alle kender til.  Om det er fortielse af de mange små pinlige situationer i hverdagen, som når vi ser den anden har noget imellem tænderne, og vi ikke siger det. Eller fortielse af stof der rummer langt større alvor som f.eks. familiehemmeligheder: Morfar gik over på tyskernes side, farfar har været i fængsel, mor er psykisk syg, far og mor drikker……. men vi taler ikke om det. 

Fortællingen vil blive i en let og humoristisk tone med en underliggende dybde og alvor, som giver stof til eftertanke.  

Baggrund: 

Sarah Kamphøvener er uddannet skuespiller i 1998, og færdiguddannet som psykolog i 2010. 

Fortællingen er udviklet i samarbejde med Frank Gundersen og Søren Ruby, der begge har en baggrund som skuespillere og instruktører.