
-
Priser
95 - 330 DKK -
Sted
Horsens Ny Teater -
Spilleperiode
fredag den 21/11/2025 19:30 -
Kategori
Teater -
Arrangør
Teaterforeningen Horsens
Sat i verden
Fredag den 21/11/2025 19:30
Af Thomas Korsgaard
Nyskrevet komedie af bestsellerforfatteren Thomas Korsgaard om venskaber, familieforøgelser, ensomhed og opreklameret ret til singleliv.
Der er kaos i morgentrafikken, for på Frederikssundsvej står en kæmpestor peberkværn lavet af olietønder og spærrer vejen. Blomsterbinderen Tobias er sikker på, at peberkværnen er til ham, for han fylder netop 30 år i dag. Men hverken hans arbejdsgiver eller nogen af hans tre bedste venner har sat en peberkværn til ham – de havde faktisk næsten glemt hans fødselsdag. For venner bliver også voksne og skaber egne familier, og så står man tilbage, helt alene i livet.
“Før man har fået børn, kender man ikke til rigtig kærlighed,” siger én til Tobias i stykket. Men har man ikke nogen værdi, hvis man ikke reproducerer sig? For at få et sikkerhedsnet, nære relationer og komme til at spille en rolle i nogens liv overskrider Tobias alle vennernes grænser, og under desperadofeltråbet: ”Venner er den familie, man selv vælger!” støder han dem uoverlagt fra sig.
Dramatiseringen af tredje del af Thomas Korsgaards romantriologi om drengen Tue, Man skulle nok have været der, spillede for fulde huse, også på turné. Sat i verden er Korsgaards første originale dramatik, med Magnus Haugaard i hovedrollen og iscenesat af Skuespillets husinstruktør Thomas Bendixen.
Se begivenheden på facebook