• Pris
    300 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Lørdag den 06/11/2021 19:00
  • Kategori
    Comedy / Stand-up
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Simon Talbot

Lørdag den 06/11/2021 19:00

Året 2020 kan efterhånden skrives ind i historiebøgerne som en af de seneste årtiers største nedture. Det vil den populære komiker Simon Talbot gøre op med i et helt nyt standup show – danskerne trænger nemlig til en gevaldig Optur.

I showet Optur skal der grines og være god stemning igen, hvor Talbot i vanlig stil får forvandlet tematikker fra eget liv, såsom hårtab, sociale medier, katte, gaming, næsehår, danske love, kontrasten i opvæksten med en Jehovas Vidner mor og irsk gadedrengs far, livet som gift mand, kvinders alt for varme bade, og meget meget mere, til jokes, vi alle sammen kan grine af. For Simon har det seneste år haft stressreaktioner, brugt for meget tid på sociale medier, set (alt) for meget Tiger King og erhvervet sig en sukkerafhængighed, hvilket han omdanner til et helt nyt dansksproget comedyshow.

“Jeg vil have, at folk skal have den største Opturs-aften. Min fornemmeste opgave er at skabe så fed livestemning, som jeg overhovedet kan. Alle folk skal kunne komme ind, nyde aftenen, få ondt i maven af grin og få et smil i hele fjæset. Måske endda tage ud og feste til senere end kl. 22 efter showet… Det bliver SÅ Optur. Bare det at have det i kalenderen at se frem til, det er alt. Jeg glæder mig allerede helt vildt”.