• Pris
    195 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Torsdag den 27/10/2022 19:00
  • Kategori
    Comedy / Stand-up
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Specialklassen

Torsdag den 27/10/2022 19:00

Publikum ved ikke, hvad der venter dem – og ikke to shows er ens – men én ting er sikkert: Når ’Specialklassen’ rammer landets byer med deres 2022-tour og showet Intet Aftalt, bliver det stærkt underholdende. Rasmus Søndergaard, Kasper Le Fevre og Kasper Gattrup danner tilsammen trioen, der på elegant og legende vis inddrager publikum i sine shows, og som siden 2008 har improviseret sig igennem tv-optrædener, radio og musicals. Ud fra stikord og forslag fra salen leverer gruppen et nyt og unikt comedyshow hver aften, som er samtidsaktuelt og en klasse for sig selv.

”Det er vores oplevelse, at publikum elsker at få lov til at have en finger med i spillet, og det vil der bestemt ikke blive mindre af i 2022! Rammerne er fastsat, men indholdet er unikt hver eneste aften,” fortæller Kasper Le Fevre.