
-
Pris
95 DKK -
Sted
Horsens Ny Teater- Store sal -
Spilleperiode
Lørdag den 22/05/2021 14:00 -
Kategori
Børn / Familie -
Arrangør
Horsens Ny Teater
Steen Pegani
Lørdag den 22/05/2021 14:00
Entertainer og tryllekunstner Steen Pegani leder denne eftermiddag publikum et lille smut ind i magiens forunderlige verden.
Trylleri med mystiske kasser, farvestrålende tørklæder, kort, reb, ringe og balloner, danner rammen om et show, hvor underholdning er nøgleordet. Forestillingen er et samspil med publikum, hvor børnene selv er på scenen og tryller sammen med Pegani, og inden de går af scenen, laver han et ballondyr til dem, som tak for hjælpen. Børnene er helt på og griner og klapper, men er også musestille ind imellem, når de bliver fortryllede af Peganis tricks. De voksne må også indrømme, at Peganis tryllerier ikke er ligetil at regne ud.
Med mere end 80 shows om året, er Pegani én af landets mest travle entertainere. Og når han ikke er på scenen, er han alligevel ikke langt fra magien. Til daglig driver han nemlig Skandinaviens største specialfirma med alt indenfor udstyr til trylleri, teater og cirkus, hvor alle – lige fra de yngste amatører til de mere professionelle – køber deres mange spændende rekvisitter.
Se begivenheden på facebook