Sværdet i stenen

01/11/2020 14:00

Damen i Søen stiger op af vandet og planter det berømte sværd, Excalibur, i stenen, med ordene: ”Den der trækker sværdet af stenen skal blive landets nye konge.”

Den ene ridder efter den anden må opgive at erobre sværdet, men en dag dukker den forældreløse dreng, Arthur, op… Den vidunderlige historie om Arthur, fra han som spæd bliver bortført af troldmanden Merlin, til han som 16-årig trækker sværdet op af stenen og bliver landets konge.

En forestilling krydret med spænding, magi, flotte kostumer, en god portion humor og sange med helt ny musik af Sigurd Barret.

I Sværdet i Stenen møder vi blandt andre: Damen i Søen, gudinden, der er dødtræt af menneskene og deres krige, den kloge, men forvirrede troldmand Merlin, som kun bruger sin magi, når det er højst nødvendigt, den vilde prinsesse Guinevere, som mener, at piger selvfølgelig skal have lov til det samme som drenge, den hævngerrige troldkvinde Morgan le Fay, der føler sig møguretfærdigt behandlet og Arthurs selvfede fosterbror Kaj, der tror, at man kommer frem i verden ved at mobbe andre.

Anbefalet til børn fra 5 år.

Instruktør: Louise Schouw
Scenograf: Niels Secher
Koreograf: Rebekka Lund
Dramatiker: Gunvor Reynberg
Musik: Sigurd Barrett
Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Asbjørn Agger, Marianne Bøgelund, Morten Bo Koch.

Varighed: 1 time og 40 min inkl. pause.

Vidste du, at du som medlem af Horsens Ny Teaters Børneklub kan spare 50 kr. på en børnebillet til forestillingen her? Læs mere om børneklubben og alle fordelene, og om hvordan du bliver medlem her.