• Priser
    95 - 295 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    23/10/2019 19:30
  • Kategori
    Teaterforeningen Horsens
  • Arrangør
    Teaterforeningen Horsens

Svejk i anden verdenskrig

23/10/2019 19:30

Krigshistorie med et glimt i øjet

Krigen raser. I øst kæmper russerne en indædt kamp for at stoppe den tyske offensiv, mens de allierede tropper i vest forsøger at finde et fodfæste. Midt i kaosset møder vi opportunisten Svejk. Svejk er ikke som alle andre. Han lever af at fange hunde, som han sælger videre til byens prominente fruer. Og så har han et ganske særligt talent for altid at havne i de mest mærkværdige situationer. Heldigvis har han talegaverne på plads og formår som regel altid at finde en vej ud af problemerne igen.

Svejk i anden verdenskrig er en humoristisk forestilling baseret på historien af Bertolt Brecht, der undervejs bliver akkompagneret af sang og klaverspil. Vi kommer hele følelsesspektret igennem, når vi møder Svejk og hans sjak på værtshuset i den tjekkiske hovedstad Prag. En by, hvor besættelsesmagten holder skarpt øje med forrædere og fidusmagere.

Produktion: Teatret Møllen
Instruktør: Gitte Kath
Medvirkende: Ole Sørensen, Uta Motz, Klaus Andersen, Sara Line Møller Olsen, Thomas Jacob C. Rønne
Musiker: Rasmus Steenberg