• Priser
    175 - 235 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    20/03/2018 15:00
  • Kategori
    Seniorteater
  • Arrangør
    Seniorteatret

Syng med Lundemann & Schou

20/03/2018 15:00

Dette arrangement er en del af SeniorTeatret, og køber du billet til mindst 5 af SeniorTeatrets arrangementer, opnår du rabat i form af en abonnementspris. Billetsalget starter den 16. juni – køb billetter på teatret fra kl. 9.00 eller over nettet fra kl. 11.00.

___________________________

Kom og syng med Arne Lundemann og Jan Schou, når Fyns 2 mest garvede og elskede entertainere inviterer publikum til fællessang fra den danske sangskat, hvor man kommer vidt omkring: Fra kendte toner af komponister som Kai Normann Andersen, Sven Gyldmark, Aage Stentoft, Kim Larsen til sange med tekster af Benny Andersen, Volmer-Sørensen og EPE.

Der er sange fra bl.a. musicals, operetter, revy, GIRO 413, hvor Lundemann & Schou synger for, og publikum synger med. Derudover krydrer de 2 entertainer-koryfæer med muntre anekdoter, solo-numre og sjov & ballade. Der er fest og stemning, når Arne Lundemann og Jan Schou står på scenen sammen – mange mindes med smil på læben Lundemann & Schous forrygende parløb i Rottefælde-revyen i en årrække.

Arne Lundemann og Jan Schou bliver ledsaget af deres faste akkompagnatør, Andy Hansen, der bogstaveligt giver “sangen vinger” at flyve på.