• Pris
    124 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    26/03/2020 15:00
  • Kategori
    Seniorteater
  • Arrangør
    SeniorTeatret

The Clifters

26/03/2020 15:00

Kan købes fra tirsdag d. 18. juni kl. 12.00

Dette arrangement er en del af SeniorTeatrets pakke af i alt 8 arrangementer, der koster i alt 995 kr. Pakkesalget starter den 18. juni kl. 9.00 fra billetsalget på Horsens Ny Teater. Fra kl. 12.00 kan du købe billetter over nettet.

Fra den 12. august kan du købe billet til arrangementerne i løssalg – der tages forbehold for udsolgt.


Cliff Richard og The Drifters inspirerede i 1960 til Danmarks første guitarorkester, The Cliffters. Gruppen adskilte sig fra de tidligere rockorkestre ved elegant sceneoptræden med ens hvide guitarer, lilla habitter og laksko – et særkende som Cliffters har bevaret siden.

Debutpladen ”How Wonderfull To Know” indtog omgående førstepladsen på Radio Mercurs hitliste, som dengang var Danmarks eneste radioliste, og da gruppen optrådte på TV fik resten af landet kendskab til det nye idolorkester.

Den ene succesplade efterfulgte den anden, men størst blev ”Walk On By ” og ”Django”. Sidstnævnte blev Cliffters internationale gennembrud. The Cliffters opnåede på bare 3 år at blive Danmarks første idolorkester og huskes stadig af en stor trofast fanskare.

Cliffters oprindelige basguitarrist, Lars Koefoed, er i dag igen en del af orkestret. Han var kun 15 år, da han var med til at grundlægge Danmarks ældste guitarorkester. De øvrige originale medlemmer er Ole Rasmussen (keyboard), Jan Petersen (trommer) og naturligvis Johnny Reimar (sang og rytmeguitar). Den yngre Torben Brandstrup har erstattet Mogens ”Django” Pedersen, der døde for en del år siden. Brandstrup begyndte sin karriere som formand for Cliffters fan-club.