• Pris
    330 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    Fredag den 22/04/2022 19:00
  • Kategori
    Comedy / Stand-up
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Tobias Dybvad – Levemand

Fredag den 22/04/2022 19:00

Oplev showet i 2022.

Dybvad hylder det positive livssyn. “Man kan simpelthen ikke bo i Danmark og blive i dårligt humør over, at det regner. Så har man gjort det rigtig svært for sig selv,” giver Dybvad som eksempel på den brok, han spidder i showet. Levemand bliver et gensyn med den legende satiriske comedy-stil, der har gjort Dybvad til en af landets mest populære komikere.

De fleste af os kender typen, der fortæller historier om engang for 7 år siden, hvor de fik en bøf, der var for gennemstegt. Mange af os kan ryge i den fælde, men det fede er at tage sig selv i det, bremse op og grine af det. ”Hvis du en dag står i en lang kø, du er stresset, og du synes, at det er supertræls, så prøv at lade være med at fortælle andre mennesker om det efterfølgende. Lad være med at trække lorten med gennem hele din dag. Man bliver oprigtigt et gladere menneske af det,” mener Tobias.

Tobias mener dog også, at man kan blive FOR positiv:  ”Det gør jeg hele tiden! Nogle gange er jeg så forhippet på at forvente det bedste af livet – jeg arbejder så meget med best case scenario, at jeg nogle gange sætter et så højt ambitionsniveau for mit liv, at det kan være svært at indfri. Og på vejen derhen får jeg taget nogle overilede beslutninger, som så får nogle vanvittige konsekvenser for mig. Heldigvis kan disse episoder jo så omdannes til et pragtfuldt stand-up show,” griner Tobias.

Som altid kan man af Tobias Dybvad forvente et gennemarbejdet show med et knaldhøjt teknisk niveau og den stramme og legesyge levering, som han er kendt for. Får man ikke et mere positivt livssyn af showet, er man i hvert fald garanteret halvanden times godt humør.