• Pris
    260 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    26/09/2019 20:00
  • Kategori
    Comedy / Stand-up
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Torben Chris’ ABC

26/09/2019 20:00

Torben Chris er kendt som det mest uforsonlige brokkehoved i dansk stand-up. Har han først fået fat i et emne, som trænger til en lærestreg, slipper han det ikke, før det ligger knockoutet og gispende efter luft på scenegulvet. Han har en holdning til stort og småt og har faktisk licens til at være belærende. Han er nemlig uddannet folkeskolelærer, men lykkeligvis – for de danske skoleelever – har han endnu ikke slået sine folder i undervisningssektoren. Indtil nu, altså. For i sit nye onemanshow løfter han sit brok og sine observationer til et endnu mere belærende og hårdtslående niveau end nogensinde før.

I showet kaster Torben Chris sig over hverdagens finurlige observationer og betragter dem gennem sine logiske briller. Torben er ikke bleg for at stikke snuden frem i den offentlige debat. I to sæsoner har man kunnet se en frådende Torben Chris brokke sig over ALT i programmet “Giver det mening – ifølge Torben Chris” på TV 2 Zulu.

Vil du bruge din energi på en skolelærer, du rent faktisk gider at blive belært af, er der her garanti for, at du bliver begavet med både morskab, klogskab og galskab.