• Pris
    280 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater- Store sal
  • Spilleperiode
    08/10/2020 19:00
  • Kategori
    Comedy / Stand-up
  • Arrangør
    Horsens Ny Teater

Torben Chris & Thomas Hartmann

08/10/2020 19:00

To af Danmarks mest produktive komikere Thomas Hartmann og Torben Chris er klar med deres fjerde fælles comedy show, Men’s Room 4.

I de tre første Men’s Room shows har publikum kunnet opleve Torben Chris og Thomas Hartmann vende og dreje den lille forskel – eller måske rettere sagt de store forskelle (i flertal) mellem mænd og kvinder. Det er sjældent store, tunge ligestillingsemner, de to komikere tager fat på, men derimod bare jokes! Jokes om de hverdagsproblematikker, vi alle kan genkende, og som vi er bedst tjent med blot at grine af.

Men’s Room er langt fra kun for mænd. Faktisk har der, igennem de tre første shows, været cirka lige mange kvinder og mænd blandt publikum. Dette skyldes nok i høj grad Chris’ og Hartmanns ironiske distance, og deres evne til at lade kærligheden til det modsatte køn (og de iboende sære vaner) skinne igennem. Én af de tilbagemeldinger, de to komikere ofte har fået, er, at “Men’s Room” er bedre end parterapi. Par kan se det sammen, og de kan derved få taget hul på nogle samtaler og nok så vigtigt… grine sammen.

Chris og Hartmann er siden deres første fælles show gået fra at være ugifte ungkarle i faste forhold til nu begge at være blevet gift, og de er sammenlagt indehavere af to huse på veje med stillebump, to stationcars, to børn og en hund. Dette bevidner jo, at livet med kvinderne slet ikke er så slemt – men morsomt er det stadig!