SeniorTeatret er en forening, der blev stiftet i september 1994 på Frank Panduros initiativ.SeniorTeatrets formål er at fremme interessen for teater, musik og kultur for efterlønsmodtagere og pensionister i Horsens og omegn.Alle i Horsens og omegn bosiddende efterlønsmodtagere og pensionister samt institutioner for ældre og handicappede kan optages som medlemmer.Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen godkendt kontingent. Kontingentet gælder for et år ad gangen og er inkluderet i billetprisen.

SeniorTeatret bestræber sig på at give medlemmerne gode oplevelser, der er med til at skabe glæde i hverdagen. Vores mål er, at publikum morer sig og i det hele taget har et godt udbytte til de enkelte arrangementer.

Bestyrelsen planlægger programmet for et år ad gangen i samarbejde med Fast Entertainment og Horsens Ny Teater.Bestyrelsen modtager gerne forslag til arrangementer og tiltag, som medlemmerne gerne vil opleve – send en mail eller ring til SeniorTeatrets formand. 

Billetter sælges i første omgang i en pakkeløsning, hvor du kan få samtlige otte arrangementer til en samlet fordelspris.