• Pris
    170 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater
  • Spilleperiode
    onsdag den 02/09/2026 15:00
  • Kategori
    Seniorteater
  • Arrangør
    Seniorteatret

Ann-Mette Elten – 40 års jubilæumskoncert

Onsdag den 02/09/2026 15:00

Ann-Mette Elten har gennem 40 år sunget sig helt ind i hjerterne på sine trofaste lyttere med sin klare, varme og udtryksfulde stemme.

Listen over Ann-Mette Elten’s succeser er lang. Hjem til Århus, som hun, sammen med resten af På Slaget 12, udgav i 1986, er for længst blevet en evergreen, og da hun i 1999 debuterede som solist, nåede hun toppen af hitlisterne med sit album Refrain. Albummet indeholdt klassikere som f.eks. Hele ugen alene, Du kom for sent og Tak for alle kyssene, og trods adskillige advarsler om at det aldrig ville kunne lykkes at genfortolke gamle Giro 413-klassikere, solgte det over 80.000 eksemplarer.

Til koncerten kan publikum forvente en sand perlerække af sange fra hele Ann-Mette’s karriere – som f.eks. flere af På Slaget 12’s velkendte 80’er hits, Kai Normann Andersen-evergreens, 60’er-sange fra På Slaget 12’s succes albumserie Let’s Dance, Ann-Mette’s egen version af en helt særlig dansk salme, samt fortolkninger af nogle af de helt store arier fra den klassiske verden.

Siden Ann-Mette i 2012 tog det højst uventede skridt og udgav albummet Adagio, har sange fra det klassiske repertoire været en fast bestandel af koncerterne. Den del af publikum, der endnu ikke har oplevet denne del af sangerindens repertoire, er blevet overrasket og overvældet, så forvent at blive bjergtaget af Ann-Mettes følsomme fortolkninger af værker skrevet af den klassiske musiks største komponister.

Kort sagt, en meget varieret koncert med en af landets ypperste og alsidige sangere akkompagneret af sin faste trio: Niels Kirkegaard på guitar, Ebbe Ravn på keyboards og Henrik Thomsen på slagtøj.

Bemærk: Ingen elevator til 1. og 2. balkon. Der er kun adgang til balkonerne via trapper.