• Priser
    95 - 330 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater
  • Spilleperiode
    søndag den 29/11/2026 16:00
  • Kategori
    Teater
  • Arrangør
    Teaterforeningen Horsens

Der kommer altid en sporvogn til

Søndag den 29/11/2026 16:00

Velkommen til Kongelunden – byens åndehul fyldt med musik, sang, højt humør og måske en lille dans.

Sven Gyldmarks eviggyldige og elskede sange bliver vakt til live af musiker Mads Kronborg (klaver og sang) og skuespiller Christian Bergman (sang).

Mange husker sikkert Dirch Passer og Ove Sprogøe som de to ungkarle, der med charme og sang, konkurrerer om blikke fra byens kvinder. Der er lagt op til grin, nostalgi og fællessang i selskab med Sporvognskonduktør Svendsen og Vognstyrer Iversen. Sammen med publikum vil de synge nogle af Sven Gyldmarks elskede sange op gennem 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne. Publikum vil bl.a. komme til at synge med på ”Der kommer altid en sporvogn og en pige til”, ”Du går ind i alle hjerter med træsko på”, ”Du er min øjesten”, ”Er du dus med himlens fugle” og mange flere.

Med ”Der kommer altid en sporvogn” tager vi det ældre publikum i hånden og sørger for, at de får en hyggelig og glædelig oplevelse af samvær, fællesskab og nærvær.

Forestillingen kræver ikke mørklægning og vi kommer med en enkelt set-up. Der bliver uddelt sangtekster til alle under forestillingen.