-
Priser
95 - 150 DKK -
Sted
Horsens Ny Teater -
Spilleperiode
tirsdag den 29/09/2026 19:30 -
Kategori
Teaterforeningen Horsens -
Arrangør
Teaterforeningen Horsens
Et CV over Danmark
Tirsdag den 29/09/2026 19:30
Folkene bag nogle af de sidste 15 års succesfulde retrospektive cabaretter med kendte danske populær-kunstnere – Måske Ku Vi-en Sebastian-cabaret; Livet Er En Morgengave-en Halfdan Rasmussen-cabaret; I Al Slags Vejr-en Benny Andersen-mosaik & senest Vilde Kaniner & Underlige Fisk-en Peter A.G.-mosaik – har slået sig sammen og fået tilladelse fra C.V.Jørgensen til at lave en cabaret over rock-poetens forunderlige univers.
Cabaretten skildrer Danmark gennem de sidste 50 år, med fokus på velfærdssamfundets faldgruber trods en akkumuleret velstand, der den dag i dag placerer Danmark som én af hovedaktørerne I Alle De Rigere Lande.
Vi kommer på en rejse fra Hotel Halleluja til Bellevue og beskuer Verden Fra Mit Vindue i selskab med både Entertaineren, Abonnenten, Johnny & Djiim, Elisabeth, Altmuligmanden og Morgendagens Stjerner – vi vil være På Gyngende Grund mens Det Regner I Mit Hjerte i Fraklip Fra Det Fjerne når Sæsonen Er Slut – og alt Til Skaberens Fulde Tilfredshed.
På scenen står skuespillerne Jesper Asholt og Jacob Morild, samt guitaristen, komponisten og kapelmesteren Lasse Schmidt og pianisten, komponisten og Kapelmesteren Morten Wedendahl – og de 4 står ligeledes i fællesskab for sammensætning og musikalsk arrangement af C.V. Jørgensens spiddende og præcise beskrivelser af den danske befolknings tilstand gennem 70’erne, 80’erne, 90’erne og i det nye årtusind.
Se begivenheden på facebook