• Pris
    150 DKK
  • Sted
    Horsens Ny Teater
  • Spilleperiode
    fredag den 16/10/2026 13:00 - fredag den 16/10/2026 15:00
  • Kategori
    Show
  • Arrangør
    iLLUS!ONS Festival

Hector Mancha

Fredag den 16/10/2026 13:00 - fredag den 16/10/2026 15:00

Spansk spasmager tryllebinder hele familien.

Tag hele familien med til en magisk oplevelse i børnehøjde, når den spanske verdensmester i trylleri Hector Mancha gæster ILLUSIONS på Horsens Ny Teater.

Hector Mancha er kendt for sin helt særlige blanding af imponerende trylleri, humor, klovneri og charmerende publikumsinddragelse. Med stor varme og et glimt i øjet skaber han en forestilling fyldt med overraskelser, grin og magiske øjeblikke, som både børn og voksne vil huske længe efter tæppet går ned.

I 2015 vandt Hector Mancha den prestigefyldte Grand Prix-pris ved verdensmesterskabet i trylleri – en af de største internationale hæderspriser inden for magiens verden.

Forestillingen er på engelsk, men trylleriet er så visuelt, enkelt og levende fortalt, at alle kan være med – også de yngste publikummer. Her er magien i centrum, og sproget bliver hurtigt sekundært, når ting forsvinder og dukker op ud af ingenting, og publikum bliver en del af showet.

Glæd jer til 45 minutter fyldt med magi, spas og forundring for børn fra 6 år og deres voksne og bedsteforældre.

Varighed: 45 minutter
Sted: Kvium Salen, Horsens Ny Teater
Anbefales fra: 6 år

En helt unik familieoplevelse under festivalen ILLUSIONS.

Husk at du kan bestille din børnepose med snacks og juice på forhånd, når du køber billetter til vores børnearrangementer. Så sparer du tid i cafeen på dagen. Du kan købe børneposen, når du betaler dine billetter her på siden.