-
Pris
190 DKK -
Sted
Horsens Ny Teater -
Spilleperiode
lørdag den 13/03/2027 19:30 -
Kategori
Koncerter -
Arrangør
kasper buch music & horsens ny teater
Kasper Buch
Lørdag den 13/03/2027 19:30
Kasper Buch er en dansk sanger og sangskriver fra Tønder, der med sin karakteristiske stemme og ærlige stemme fortsat formår at sætte ord og lyd på det, mange føler, men sjældent får sagt. Med sit nye album Nothing to Prove træder Buch ind i et nyt kapitel – et sted præget af en eksperimenterende lyd, styrke og kunstnerisk selvsikkerhed.
Hvor de tidligere udgivelser Working Hard og debutalbummet bar præg af kamp, søgen og ambition, handler Nothing to Prove om at finde fred i sig selv og stå ved den, man er. Albummet er både modent, nysgerrigt og sårbart, og viser en artist, der ikke længere jagter anerkendelse – men skaber musik, fordi han ikke kan lade være.
Musikalsk bevæger Nothing to Prove sig i spændingsfeltet mellem pop, folk og dansk sangskrivning – med nærvær og nerve. Teksterne kredser om identitet, relationer og den stille styrke, der opstår, når man slipper behovet for at bevise noget for andre.
Gennem de seneste år har Kasper Buch opbygget et trofast publikum og markeret sig som en nærværende liveartist. Hans koncerter er kendt for deres ægthed og intensitet – båret af stærke sange, dygtige musikere og en sjælden evne til at skabe forbindelse mellem scene og sal.
Buch har vundet flere sangskriverkonkurrencer, modtaget legater for sit kunstneriske arbejde, indstillet til JydskevestKystens Kulturpris 2026 og hans musik har opnået airplay på DR P4 og P5.
Som ambassadør for Angst- og Stressforeningen fortsætter han desuden sit engagement i debatten om psykisk sårbarhed – et tema, der fortsat finder naturlig genklang i hans musik.
Med Nothing to Prove åbner Kasper Buch op for endnu et nyt, spændende og sårbart kapitel i hans musikalske rejse.
Se begivenheden på facebook