-
Sted
Vitus Berings Parken -
Spilleperiode
lørdag den 27/06/2026 13:00 - lørdag den 08/08/2026 15:00 -
Kategori
Klassisk -
Arrangør
Kultur Samler
Klassisk Horsens 2026
Lørdag den 27/06/2026 13:00 - lørdag den 08/08/2026 15:00
Oplev 6 gratis klassiske sommerkoncerter under åben himmel i Vitus Berings Parken.
Duo, trio, kvartet. 6 lørdage – 6 gratis koncerter.
Det er kort fortalt programmet, når Kultur Samler, Horsens Ny Teater og Horsens Musik- og Balletskole inviterer publikum til en række gratis klassiske koncerter i Vitus Berings Parken, der er centralt placeret i byen mellem byens gågade og banegården.
“Vi giver alle mulighed for at få en smuk musikalsk oplevelse,” siger Jesper Fredslund fra Kultur Samler, der sammen med Horsens Ny Teater og Horsens Musik- og Balletskole er initiativtager til projektet: Klassisk Horsens.”Mange har ikke klassisk musik som en del af hverdagen – men når musikken rykker ud i det fri, bliver den både tilgængelig og nærværende. Her er plads til både nybegyndere og erfarne lyttere. Og det er helt gratis – alle er velkomne!”
Læg dig i græsset – eller tag plads ved bordene
På koncertpladsen vil der være borde, bænke og liggestole til rådighed, og man er også velkommen til at tage et tæppe med og finde sin egen plet på plænen. Musikerne sidder under en pavillon, så publikum og musikere er i øjenhøjde, og der er rig mulighed for samtale både før og efter koncerterne, som hver varer 30 minutter efterfulgt af en halv times pause.
DET PRAKTISKE
Hvad: 3 klassiske koncerter á 30 minutter
Hvornår: lørdag den 27. juni, og den 4. 11. 18. 25. juli og den 8. august. Hver lørdag er der koncerter klokken: 13 og 14 og 15
Hvor: Vitus Berings Parken, Horsens
Pris: Gratis entré – alle er velkomne
Program:
27. juni – ELLE
04. juli – Duo Milonga
11. juli – Duo Limfjord
18. juli – Admeta String Quartet
25. juli – Trio Col Basso
08. august – Who Killed Bambi
Bag projektet
Kultur Samler, Horsens Ny Teater og Horsens Musik- og Balletskole i samarbejde med Horsens Kommune. Vitus Berings Parken er et lokalt grønt område skabt til nærvær og fællesskab, hvor projektet Klassisk Horsens passer godt ind.
Tak til:
Horsens Kommune, Insero, Østifterne, Axel Muusfeldts Fond og William Demant Fonden. Tak for at støtte kulturen og fællesskabet. TAK.